100 år med rødt: Nu trænger vi til ægte borgerlighed

Bragt i Nordjyske den 22. august 2025.

Aalborg trænger til et reelt skifte. I mere end 100 år har Socialdemokratiet haft roret – længe nok til at skabe et system, hvor vi som borgere er blevet patienter i en evig behandling. 

Henvist til køer, skemaer og tilladelser, før vi kan handle. Længe nok til at opbygge en illusion om fællesskab, der i virkeligheden har gjort det dyrere, langsommere og mere bøvlet at være aalborgenser.

Og når Venstre har haft chancen for at dreje kommunen i en mere borgerlig retning – blandt andet med en rådmandspost for By og Land – har de ikke grebet den. Det er blevet ved ord. Resultatet? En kurs, der i praksis ikke adskiller sig fra Socialdemokratiets.

Vi har villet alt for mange på én gang – og endt med at udjævne alt til en blød mellemvare. Ingen udstukket kurs. Ingen mod til at sige: “Det her prioriterer vi – og det her gør vi ikke.”

Vi kan selv

Borgerlighed er ikke en museumsgenstand. Den lever i os. Og i Nordjylland bærer den et særpræg, der er smedet af vind, vand og vilje. Vi kender alle nogen, der har levet af jorden, fisket på åbent hav eller formet værdier ud af stål og maskiner. Vi har set, hvordan folk kan stå fast som stolte individer, aldrig bange for at tage fat – men også klar til at løfte i flok, når stormen raser.

Det er den samme ånd, liberalismen bygger på. Troen på, at vi selv kan – og at vi hjælper hinanden bedst ved ikke at gøre hinanden til klienter i et system, men ved at stå side om side som frie mennesker. Vi deler gerne vores hænder, vores tid og vores kræfter, men vi vil ikke snydes på vores egen regning. Vi vil hjælpe, når hjælpen nytter, og vi vil se resultater – ikke undskyldninger.

Staten er ikke skibet Danmarks skrog. For os er den redningsvesten, vi håber aldrig at få brug for. Vi vil selv navigere – ikke have kursen dikteret fra en central styring, der tror, at et kort over hele landet kan erstatte kendskabet til de farvande, vi selv sejler i hver dag.

Det er ikke altid glansfuldt at være borgerlig og liberal. Det kræver fornuft, sparsommelighed og en kritisk sans for, hvad vi bruger vores fælles ressourcer på. Vi vil hjælpe, når vi kan – men vi forventer også, at hjælpen mødes med taknemmelighed og flid. Vi siger ja til at tage imod verdens flygtninge i nød, men nej til at kalde det tolerance, når hjælpen mødes med foragt, vold eller krænkelse.

Borgerlig og liberal tænkning hviler på tillid til mennesket – ikke som fejlfrit, men som ansvarligt. Det står i skarp kontrast til den socialdemokratiske model, hvor vi opdrages til at stole på magten, ikke på hinanden.

Frihed uden fordring er tom. Og intet samfund – heller ikke vores lokale fællesskab – kan bygges på at forlange alt og yde intet.

Kursændring
Vi står på tærsklen til storhed, men vakler, når det gælder. 

For mange halve beslutninger, som må føres tilbage. For mange sager, der skaber tvivl om retningen. For meget ventetid og inaktivitet, så hverken erhvervslivet eller de unge studerende kan se en fremtid i vores by.

Vi skylder vores kommune at ændre kurs. At sætte vores lid til, at borgerligheden kan føre Aalborg ind i en ny æra – hvor vi vender billedet og lader kommunen være der for borgerne, ikke omvendt. Hvor vi skaber liv i erhvervslivet, nyt liv i byen og genetablerer tilliden mellem frie nordjyder og deres kommune.

I den ånd står Liberal Alliance som den ansvarlige, borgerlige stemme. Med viljen til at prioritere, når alt ikke kan lade sig gøre. Til at justere, hvor det er nødvendigt – og styrke, hvor det gør en forskel. Til at holde fast i, at frihed og fordring hører sammen.