
Større opbakning til det private initiativ
Hvorfor bakker vi ikke mere op om det private erhvervsliv? Hvorfor gør vi det sværere end nødvendigt at skabe værdi, når det helt åbenlyst er det, som fordrer hele vores samfundsform?
Vi vil alle gerne have de bedste lærere, bedre omsorg for vores ældre og et hospitalsvæsen, som kan gribe os, når vi bliver syge.
Men nøgternt set, så kommer det kun, når vi skaber værdi i det private.
Vi burde hylde det private initiativ, innovationen, skabertrangen, men i stedet har vi lavet et system, hvor uigennemsigtige afgifter på alt fra luft i softice til chokolade doseret i en glasur, gør det sværere end det burde være bare at skabe.
Udover rammerne, så mødes erhvervslivets succes også af misundelse fra venstrefløjen, som får malet et nærmest perverst billede af dem, som har knoklet sig til succes. Har du haft succes med dit slid, så skal du betale mere til kassen. Ikke den samme procent, som du gjorde, mens du opbyggede og selv var sårbar – nej, altid mere.
Og når den succes så veksles til en spendertur på restauration i Skagen med en regning på 100.000 kroner, så lader de selvsamme fantaster os vide, at det nærmest er grotesk.
Altså, når en millionær vælger at bruge sine egne penge på en dansk restaurant, som skaber omsætning, arbejdspladser og ja, i sidste ende bedre råd til velfærd i kommunen, så er det naturligvis også for dårligt.
Vi kan ikke vækste yderligere som nation, hvis vi altid møder det private initiativ med alt for lange sagsbehandlingstider, med misundelse og mistænksomhed.
Tænk sig, hvis kommunerne mødte erhvervslivet med ægte service og respekt for deres tid. Tænk sig, hvis vi gjorde alvor ud af alt den snak om afbureaukratisering. Tænk sig, hvis vi ikke kiggede mistroisk på dem, som lykkedes.
Jeg kender ikke en eneste i det private, som ikke vil betale skat. Som ikke bekymrer sig om de svageste i vores samfund. Vi vil gerne bidrage, men er det for meget at forlange at blive behandlet ordentligt og fair i processen?
Jeg vil så gerne, at det bliver bare lidt nemmere at drive erhverv i Danmark. Det skal ikke være let eller uden slid og det er ikke synd for iværksættere eller direktører. Men måske – bare måske kunne vi som samfund gøre det lidt lettere.



